top of page

Referat af bestyrelsesmøde den 06. november 2025

Referat af bestyrelsesmøde den 6. november 2025 kl. 15:00 

 

1.     Første punkt var en evaluering af generalforsamlingen og konstitution, som efter kort drøftelse blev således: 

Formand: Gurli 

Næstformand: Else 

Kassere: Eva 

Referent: Lene 

Madklub: Kirtha  

Golfbox: Gurli, Else og Lene (oplæring)  

 

2.     Fælles foto blev taget. Dette foto skal både fremgå af vores hjemmeside, klubsiden og opslagstavlen i klubhuset. Desuden skal der udfærdiges en kontaktside, som ligeledes skal hænge på opslagstavlen i klubhuset.  

 

3.     Kalender / årsplan 2026. Vi tager udgangspunkt i den sidste kalender. Det aftales, at vi skal forsøge med 2 * greensome. Til gengæld spiller vi ikke stableford med blind makker, da dette ikke rigtig giver mening, når vi ikke har gunstart. Vi fortsætter med ECLECTIC (3 gange) og det aftales, at resultatet efter hver ECLECTIC hænges på opslagstavlen.  Gurli udfærdiger et udkast til årsplan, som drøftes på næste møde.  

 

4.     Udflugt maj / juni. Der blev drøftet flere muligheder – Herning, Skive, Trehøje m.v. Valget faldt indtil videre på Ikast – igen. Begrundelsen herfor var interessen for at se Ikast-banen efter ombygning og den fine restaurant (vi er opmærksomme på, at restauranten er lidt dyr). Ikast er nu også venskabsklub, hvorfor greenfee er med rabat. Vi er til gengæld enige om, at vi til næste år vælger en anden bane til den årlige udflugt.  

 

Det blev i denne forbindelse ligeledes drøftet, at initiativer til sommerudflugter til nærliggende klubber er meget kærkomne.  

 

5.     Tøsedag. Vi drøftede traditionen herfor og det ser umiddelbart ud til, at afviklingen heraf har været lidt forskellig i de sidste år. Vi blev enige om, at vi gerne deltager, men det er under forudsætning af, at turneringen kan afvikles med gunstart. Gurli drøfter dette med KG.   

 

6.     Juleturnering 23.11. med julefrokost. Vi spiller Park / Eng kl. 10:00 med frokost kl. 13:00. Vi giver tilskud til maden og egenbetalingen aftales til kr. 75,00 (+ drikkevarer) Kirsten (tidligere bestyrelse) arbejder videre med madaftalen med køkkenet i Råsted.  

 

7.     Messenger-gruppe. Kirtha opretter en messenger-gruppe, hvor vi som bestyrelse kan kommunikere.  

 

8.     Sang: Det blev aftalt at vi ”genopliver” Råsted Pigernes sang. Der udskrives nogle eksemplarer og vi vil forsøge at synge, når vi har fællesspisning, ved julefrokost m.v. De printede sange opbevares i skabet i Råsted.  

 

9.     Matcher / rækker: Vi blev enige om, at vi på næste møde skal drøfte antallet af rækker A B C (især ved lavt fremmøde)  

 

10.  Næste møde: torsdag den 5. februar 2026 kl. 15:00 Uhresøvej 21, Holstebro. Vi aftalte, at vi vil forsøge at arbejde ud fra en dagsorden i fremtiden.  

 

Tak for god ro og orden – forbehold for fejl og forglemmelser.  

 

Lene Ellinor Hansen (referent) 

Indbydelse til Tøsedagen

Invitation til alle kvindelige golfspillere i Holstebro Golfklub.

Vi afholder igen i år “ Tøsedag” for alle kvinder i klubben.

Kom og spil med og mød andre kvindelige medlemmer.

 

Dato :  Tirsdag d. 17. juni 2025.

Løbende start fra kl. 14.15 - er man på arbejdsmarkedet, kan man ønske sen starttid.

Der spilles Stableford i 3-4 rækker.

Spisning og fælles afslutning fra ca. 19.30 Pris: 150 kr. -  (spisning ex drikkevarer, præmier ) + Evt. greenfee 175 kr. hvis du ikke har medlemskab til Skovbanen.

 

Sæt kryds i kalenderen og tilmeld på Golfbox senest 12. juni.

 

Mvh. Holstebro Golfklub og Råstedpigerne.

Kommunikation medio januar 2025

Kære piger

 

Så er jeg ved at være kvik igen efter min operation, som er gået rigtig godt, men jeg skal dog lige igennem nogle kemo efterbehandlinger efter anbefaling fra lægerne. 

 

Jeg vil derfor gerne “nøjes” med at kommunikere pr. mail denne gang.

 

Ved ikke helt hvornår jeg kommer på golfbanen, men det praktiske kan jeg jo altid være behjælpelig med.

 

Else og jeg har lavet et udkast til sæsonplanen for 2025, som jeg vedlægger - I er selvfølgelig velkomne til at komme med forslag/rettelser.

 

Vi foreslår, at vi som udgangspunkt spiller i 3 rækker - vil gerne have nogle flere lav handicap'er med.

 

Udflugten har vi sat til den 13. maj kl. 14:00, kan så måske få flere af de arbejdsramte med. Hvor skal vi hen??  Pigerne er glade for Ikast, og jeg har set, at deres bane er ledig den dag. Hvem tager kontakt?? jeg skal gerne gøre det.

 

Der er tilføjet et ekstra shotsspil - så vi har et spil forår på Skovbanen og et spil sensommer på Storåbanen, håber det bliver bedre vejr end sidst.

 

VILDMEDVIN har sagt ja til at være sponsor den 29. april, så skal vi ikke gentage succesen med tapas og vinsmagning??

 

Af øvrige sponsorer kontakter Else Jyske Bank (24/6) og 10-4 i Ulfborg (til matchen mod Mens Section) , jeg kontakter Vestjysk Bank (30/9) og Spks. Thy (28/10).

 

Kirsten vil du spørge AB Catering (27/5) og Botex (26/8)?

 

Så har vi nogle månedsafslutninger dels på Storåbanen og Skovbanen. Vil du Kirsten igen stå for bestilling af maden?? Det kan være lidt svært med Storå, men ellers må vi bestille noget smørrebrød eller andet udefra og spise i kælderen, da Skovbanen er lukket et par gange ultimo til Business Club.

 

Jeg har blokeret tiderne i golfbox, der er som sagt allerede booket til nogle gæster, banepleje og Business Club, så skal vi ændre noget, må vi nok snarest være på tæerne.

 

Matcherne skal Else og jeg nok oprette i golfbox, og vi har fordelt matcherne, så det skulle være ok.

 

Endelig regner jeg med at udsende velkomstbrevet for 2025 til pigerne her først i februar, når jeg har accept fra jer alle omkring sæsonplanen og ovennævnte.

 

Har jeg glemt noget??

 

De kærligste hilsner

 

Gurli

Referat fra bestyrelsesmøde 29/10 2024 i Storådalen.

Deltager : Gurli, Else, Eva, Kirsten og Theresa.

1. Evaluering af generalforsamling.
  Fin generalforsamling med 31 deltagere og en positiv stemning.
  Storådalen servere en dejlig tapas-buffet.
  Måske bruge stedet lidt mere, evt. til sponsorarrangementer.

2. Fordeling af opgaver :
  Gurli Kristensen formand
  Eva Kristensen kasserer
  Theresa C. sekretær
  Else Skovdal og Gurli turneringsansvarlige
  Kirsten T. Nielsen medlem

3. Årsplan i 2025.
  Gurli vil til det første møde i Jan/feb komme med udkast til årsplan.
  Tøsedagen lægges inden sommerferien.
   Bestyrelsen kigger på muligheder for at spille enten 18 eller 9 huller.
   Startlister-  bestyrelsen drøftede flere muligheder for, hvordan man lægger 
  dem,  med de individuelle hensyn, der kan være.

Referent Theresa C.

 

Tilstede : Gurli,Else,Kirsten,Eva,Theresa.
Sted : Storådalen
Dato : tirsdag d 10. september

1. Program for resten af 2024 :
  September - vi følger programmet, månedsafslutning d 24/9 - Botex er sponsor 
  for matchen.
  Oktober - vi følger programmet, dog er besøg hos Triumph aflyst, da butikken er 
   lukket. 
   29/10 Generalforsamling.
              Gurli udsender indbydelse med dagsorden.
               Theresa spørger Inger Kongsgård om dirigent og suppleant.
               Gurli spørger Britta om revision.
               Gurli undersøger muligheden for at afholde dagen på Storådalen.

2.   Juleafslutning d 24. november på Park/Eng.
     Kirsten klarer borddækning/plan
     Gurli og Eva finder en sang
     Else får tangramspil af Theresa.

3.    Dagen med men-sektion forløb godt, så det blev besluttet, at det foreslåes næste 
     år igen. Ligeledes gentages Tøse-dag, dog helst med gunstart.

4.   Hjemmesiden : skal vi blive ved med at abonnere?


Referent : Theresa 

Sendt fra min iPad

Dato :  9. januar 2024
Sted :  Hos Theresa
Tilstede : hele bestyrelsen - Gurli C, Else S, Kirsten F, Eva K og Theresa C.

1.  Bestyrelsen konstituering :
   Gurli - formand
   Theresa - sekretær
   Eva - kasserer
   Gurli og Else - turneringsledere

2.  Årets program :
   Gurli retter sæsonplanen til og sender den ud til den øvrige bestyrelse.
   Kommentarer mm til planen sendes til Gurli, der retter til og sender planen ud 
   alle medlemmer med opstartsbrev.

   Nye tiltag vi prøver at gennemføre : 
   April : spil og månedsafslutning i Holstebro. “Vild med vin” kontaktes mhp
              besøg og Finn’s tapas.  Else undersøger nærmere
   Maj/juni : Kør-selv tur til Trehøje, med evt. træning inden af Frederik Futte.
                    Gurli tager kontakt til Frederik.
   August :  “Tøsedag” for alle i Råsted.  Kirsten og Theresa arrangerer.
                    Gurli undersøger om mulighed for gunstart.
   November :  Evt. fælles kvindedag med spil og julefrokost, hvor Råstedpigerne arr.
                          Golfklubben arr måske noget i nov/dec og så støtter vi op om det 
                          I stedet for. Gurli aftaler med klubben - vi afventer deres udspil.

Vi sløjfer altså vores “ Venindedag” og matchen mod Mens Section.

3.  Aftaler med sponsorer : 

   April - Vild med vin    - Else.  ( vi spiller Storå den dag)
   Maj -   AB catering     - Kirsten
   Juni -  Jyske Bank      - Else

   August - Botex.           - Else
   September - Triumph.  -  Gurli  ( vi spiller Storå den dag)
   Oktober - generalforsamling Sparekassen Thy. - Gurli

4. Evt.  Vi starter d 2. april. Her inviterer vi på kaffe/ kage.
            Der er spisning sidste gang i hver mdr., og når vi er i Trehøje.


Næste møde : 2. april i klublokalet efter golf.

Referent : Theresa.



 

bottom of page